★★★★★★
Et af Europas hotteste dansekompagnier hedder NEDERLANDS DANS THEATER. Sidst de gæstede Danmark blev det et af sæsonens højdepunkter, og i år overgår de sig selv med et fuldbragt program bestående af tre balletter.
Kompagniets chefduo Paul Lightfoot og Sol León lægger ud med den dunkle og dystre SHUT EYE. En æstetisk lækkerbid til musik af bl.a. Bryce Dessner og Ólafur Arnalds, og med Sebastian Haynes på toppen af sin ydeevne.
I stedet for at ærge sig over, at Den Kongelige Ballet ikke længere har ham som fast danser, bør man glæde sig over, at han har fundet et sted, der kunne give ham nye kunstneriske udfordringer. Hans modne maskulinitet, en god portion nysgerrighed samt en forbilledlig præcision gør ham til en stjerne selv i et formidabelt ensemble.
Koreografen Crystal Pite regnes i lighed med grækeren Dimitris Papaioannou blandt de mest nyskabende koreografer i øjeblikket, og Pite har tilmed modtaget hele to Olivier-priser for sin indsats.
På Det Kongelige Teaters Gamle Scene tegner hun sig for "Solo Echo", den midterste ballet, der udspiller sig i et betagende snelandsskab. Også her møder vi et komplet afstemt kompagni, der elegant binder tonerne i Johannes Brahms musik sammen til en forførende helhed. Stilen kan synes lige så kølig som landskabet, men så konsekvent gennemføre, at man må overgive sig.
Aftenen kulminerer dog i Sol León og Paul Lightfoots "Singulière Odyssée", der udspiller sig i banegårdshallens menneskemylder. Max Richters eskalerende musik smelter sammen med blændende dansere i samtlige roller og bravoråbene vælter dem alle i møde bagefter. Moderne dans bliver næppe heller bedre.
(Michael Søby)
