DEN LYKKELIGSTE I VERDEN

★★★★☆☆

En af sommerens mest frydefulde oplevelser for småbørn er Marionet Teatret i Kongens Have – og så er det tilmed gratis! Her spilles p.t. “Den lykkeligste i verden” – frit efter H. C. Andersens eventyr om "Hørren". Hørblomsterne synes at dyste om, hvem der er den lykkeligste i verden, men snart blev hørren høstet og får en ny funktion i tilværelsen – dog uden at selvværdet formindskes.

Nina Kareis Livingstones ordløse version med fortællende musik af Pete Livingstone afspejler industrialiseringens udvikling, men poesien gør alligevel forestillingen besnærende for de mindste – samtidig med at de lærer noget.

Atter engang må man forbløffes over hvad Marionet Teatret på i deres lille teaterkasse, der ikke blot rummer tre medvirkende men også en stor portion ren magi.

Scenograf og dukkefører Johan Kølkjær får i den grad grad visualiseret eventyret med en kreativitet og en nænsomhed, der går forestillingen til en åndelig oase i sommervarmen.

En lille halv time er alt hvad man behøver, og DEN LYKKELIGSTE skaber solskin i sindet uanset vejrudsigten.

(Michael Søby)