★★★★☆☆
Bornholm har atter fået en sommerrevy og det er der god grund til at glæde sig over. Ikke mindst fordi BORNHOLMS SOMMERREVY 2019 formår at have et frydefuldt lokalt præg, der også morer andre end øboere.
"Helt ude i skoven" er undertitlen, og det skal man tage bogstaveligt, for man har henlagt revyen til en vidunderlig gammel træbygning kaldet "Kyllingemoderen" i Almindingen, Danmarks 5. største skov. Stedet har siden 1929 dannet rammen om diverse bornholmske fester og koncerter, og dermed en oplagt ramme for denne grønne revy.
Lars Knutzons underfundinge iscenesætte lader de grønne temaer spirrer frem flere gange, og den tidligere Rasmus Seebach alias Joakim Lind Tranberg får bl.a. fornøjelsen af at gestalte et lindetræ fra Rønne i et overbevisnede kostume af Rikke Juellund. Den Reumert-belønnede Tranberg lufter også sangtalentet i en munter kærlighedsduet med den let jazzende kapelmester Alice Carreri.
Med udgangspunkt i George Gershwin and Ira Gershwins "Let’s Call The Whole Thing Off" får de på let og legende vi forklaret sprogforskelle mellem bornholmsk og rigsdansk – godt hjulpet af en fiks tekst kaldet "Kærlighed med dialekt" forfattet af Ditte Hansen. Mon ikke også Fred Astaire and Ginger Rogers, der sang originalen i filmen Shall We Dance? fra 1937, ville have værdsat denne udgave?
Joakim Lind Tranberg får selskab af en anden bornholmer Søren Hauch-Fausbøll i en sketch om generationsforskelle med udgangspunkt i et spil Ludo. Søren Hauch-Fausbølls er dog allerbedst som Gunvor Reynbergs fjernbetjente fodboldmand, hvor han imponerer med sin kropslige kunnen.
Gunvor Reynberg fører an i et skræmmende portræt af Slattenlangpat, en mildest talt grotesk sagnfigur, der har fået ny opmærksomhed efter nogle sjælden arkæologiske fund på Bornholm. Gunvor Reynbergs store revyerfaring kommer også til sin ret i et skarpt nummer om "Samtykke", hvor fokuset er flyttet fra sex til kaffe. Reynbergs benhårde forklaringer på, hvornår man må og ikke må hælde kaffe i en gæst illustreres sjovt af Alice Carreri og Joakim Lind Tranberg.
Revyen slutter festligt af med den ellers så poetiske folkevise "I skovens dybe stille ro" – nu udsat for blokfløjte og sækkepibe samt det der er værre. Et herligt punktum for en ny, skæv og anderledes revy, der overvinder både lydproblemer og nogle enkelte repliksvipsere med både charme og overskud. Bornholms Sommerrevy er kommet for at blive.
(Michael Søby)
