★★☆☆☆☆
Mungo Parks opsætning af "Fejring af et godt menneske" fik ved premieren en god modtagelse flere steder, men noget må være gået galt i transformationen til Aveny-T på Frederiksberg, hvor forestillingen spiller i forbindelse med CPH STAGE 2019.
Måske den store sal har fået Marianne Mortensen til at skrue op for udtrykkene, for denne eftermiddag blev vi i al fald vidne til et overspil, der i passager næsten føltes pinagtigt at overvære. Ubegribeligt – for den Reumert-belønnede skuespillerinde har tidligere ydet bemærkelsesværdigt fine præstationer – ikke mindst på Gladsaxe Teater.
Årene på Mungo Park synes dog ikke at have været frugtbare for Marianne Mortensens kunstneriske udvikling, og bortset fra en saftig moderrolle i "Lille mand hvad nu?" har der været langt mellem snapsene.
Derfor forstår man godt, at Marianne Mortensen denne gang har grebet chancen for at folde talentets facetter ud i en monolog. Men præstationen får desværre denne eftermiddag en nærmest demonstrativ karakter: "Se – nu er jeg sjov!", "Se – nu græder jeg!" osv.
Matilde Walter Clark debuterer som dramatiker med en sluddervorn tekst om en 60-årig kvinde, der på sin fødselsdag gemmer sig i et skab. Et pjanket udgangspunkt, men samtidig blivet vi bedt om at tage denne kvinde alvorlig i henved syv kvarter! Intet under at kvindens mand har sagt til hende, at hun snakker for meget, men hvorfor skal det gå ud over publikum?
Forestillingen pendler et usikkert sted mellem manisk farce og skamløs sentimentalitet, og fra scenen higes der efter vores følelser, hvilket ikke bør forveksles med skuespilkunst. Men man kan med garanti hører hver en stavelse af, hvad Marianne Mortensen siger i hele salen, og hendes diktion er klar som i radioteatrets ungdom.
Instruktøren Kamilla Bach Mortensen har i de fleste andre sammenhænge fremstået som en dygtig iscenesætter, men her virker hendes indsats underligt fraværende. Resultatet er en mildest talt skrøbelig teatertekst udsat for en tilsyneladende desperat skuespillerinde i frit fald.
(Michael Søby)
