★★★★★☆
László Nemes vandt i 2016 en velfortjenet Oscar for sin rystende debutfilm "Sauls søn". Det var kun anden gang, at Ungarn kunne hjemtage Oscar’en for bedste udenlandske film. Kun István Szabós "Mephisto" fra 1981 har opnået samme hæder trods nomineringer i 1968 ("The Boys of Paul Street"), 1974 ("Cat’s Play"), 1978 ("Hungarians"), 1980 ("Confidence"), 1983 ("Job’s Revolt"), 1985 ("Colonel Redl"), 1988 ("Hanussen") og 2017 ("On body and soul").
SUNSET ("Napszállta") er på flere måder beslægtet med "Saul’s søn". Begge film følger slavisk een person på en hektisk vandring gennem et turbulent miljø. Hvor "Saul’s søn" plantede os midt i en KZ-lejrs rædsler under 2. verdenskrig, placerer SUNSET os i den imperiale by Budapest anno 1913.
TIl denne hektisk hovedstad i den ungarske del af Østrig-Ungarn ankommer Írisz Leiter (spillet med stigende intensitet og desperation af den talentfulde Juli Jakab). Hun er fast besluttet på at få arbejde i den fornemme hatteforretning, der engang tilhørte hendes nu afdøde forældre, men den nye ejer afviser hende i første omgang. Him nægter at forlade byen og hendes skønhed, stædighed og stolthed vinder hende gradvist en plads i det bedre selskab.
Samtidig forsøger hun at finde den bror, hun ikke vidste hun havde. Han viser sig at være en rebel med blod på hænderne og en direkte trussel for det gode selskab i Budapest. Íriszs splittelse foregriber udviklingen for det krigstruede Østrig-Ungarn.
SUNSET er et imponerende værk, og der er tilsyneladende ingen grænser for hvad filmfotografen Mátyás Erdély kan få med i sine billeder – selv med en skuespiller i forgrunden. Vi oplever de groteske kontraster mellem det ødsle overklasseliv krystaliseret i nogle overdådige hatte, og den beskidte slum, hvor sulten og væglusene er faste beboere. László Nemes formår i den grad at visuelle Íriszs splittelse og vi deler hendes frustrationer over aldrig at få klare svar på de spørgsmål, der stilles.
SUNSET fremstår som en storslået produktion med autentiske dekorationer og gloriøse tidstypiske kostumer, Det bevægelige kamera efterlader os ganske bevidst med en uro i kroppen: Vi fornemmer, alt ikke er som det skal være og at noget grumt synes under opsejlning. Det er lidt af en bedrift.
Så gør det mindre, at SUNSET er en krævende film, der fordrer en vis historisk viden, hvis man vil have det fulde udbytte. Men SUNSET er anstrengelserne værd – trods en spilletid på næsten to og en halv time.
