★★★★☆☆
Bådteatrets seneste forestilling BLOD, SVIGT OG TÅRER stiller skarpt på Shakespeares skurke. Iscenesætter Rolf Heim har sammen med Jonathan Hjort skabt en fortræffelig scenografi, der emmer af uhygge og som til stadighed overrasker i Eigil B. H. Hansens lysdesign.
Tre skuespillerinder (Pernille Nedergaard Haugesen, Signe Kærup Dahl og Jannie Faurschou) nøjes ikke med at sige give alle de overvejende mandlige skurke taletid, men må også agere dukkeførere for de velvoksne herredukker, der låner deres kroppe til ordene.
Rent sprogligt har vi en fest takket være Niels Brunses uforlignelige Shakespeare-oversættelser. Så må vi se igennem fingre med, at ikke alle skuespillerinder virker lige fortrolige med musikken i Shakespeares replikker. Bedst går det for den gennemmusikalske Jannie Faurschou, som vi har savnet at se på scenen.
Selvom de skræmmende dukker kun har en vis fysisk lighed med diverse nutidige politikere, kan man dog sagtens spejle Shakespeares skurke i vor tid. Men den dystre stemning, som iscenesætteren synes at insistere på, kvæler desværre noget af den sorte humor, der ellers har så gode vilkår i dette dunkle univers.
BLOD, SVIGT OG TÅRER er bestemt både et fabelagtigt og begavet teaterudspil, der dog savner een samlende og klart formidlet ide bag collageformen for at kunne løfte sig.
Efter forestillingen fik Niels Brunse overrakt Karl Mantzius Prisen samt et legat fra Lasson Andersens Fond af Selskabet for Dansk Teaterhistories formand, Alette Scavenius.
(Michael Søby)
