★★★★★☆
I begyndelse var alt mørke. Gud sagde "Der skal være lys", og der blev lys. Koreografen Palle Granhøj tager os med tilbage til tidernes morgen, og leger allerede fra start med lyskilderne i sin seneste forestilling AN EVE AND AN ADAM.
Det er næppe tilfældeligt, at Evas engelske navn kommer før Adams i denne danseforestilling, der efter et succesfuldt gæstespil i Berlin nu kan opleves i koncertkirken på Nørrebros berygtede Blågårdsplads. For selvom vi kender historien om de allerførste mennesker på jorden som historien om Adam og Eva, så opleves de i denne version som den stærke og kontante Eva og den mere blufærdige og tilbageholdende Adam. Det er kvinden, der først tager skridtet ind i en anden verden – modsat den månelanding, vi hører optagelser fra, og det er manden, der – forgæves – forsøger at dække hendes køn med figenblade.
Heldigvis præsenteres disse optrin med et velgørende lune og fremføres af to aldeles fremragende dansere: Sofia Pintzou og Mikolaj Karczewski. Begge magter de den store lidenskab og begge mestrer de forvandlingen fra dyr til menneske. Højdepunktet bliver et ordløst skænderi, hvor deres ekspressive kropssprog næsten giver os et vis indtryk af, at vi ved, hvad de skændes om.
Men også den sanselige undersøgen af hinandens kroppe og den kvindelige demonstration af styrke gør indtryk ligesom mandens forsigtige forsøg på at føje en håndfuld blade til kvindens redebygning virker sært bevægende.
Musikken leveres af to glimrende musikere: Pianisten Maria Eshpay og cellisten Peter Hudler, der som en perfekt optakt til forestillingen giver en lidenskabelig mini-koncert (Rachmaninoffs Cello Suite).
Den forbudne frugt indtages med glubende sveddryppende appetit og vi er alle parate at synde lidt efter denne tur i og udenfor paradiset. Efter en lidt for pæn "Askepot" på Det Kongelige Teaters Gamle Scene forekommer det direkte livgivende med denne uhæmmede tilgang til et andet tvivlsomt litterært værk.
(Michael Søby)
