★★★★★★
Er kærligheden virkelig vigtigere end teatret? Man kommer i al fald i tvivl, når man ser en så generøs forestilling som SHAKESPEARE IN LOVE på Østre Gasværk.
Allerede da vi træder ind i selve teaterrummet mødes vi af Maja Ravns storartede scenografi, der emmer af teater. Giner og dukker med farverige periodesikre Shakespeare-kostumer etablerer ubesværet rammen om Lee Halls teaterarbejdelse af Tom Stoppard og Marc Normans Oscar-belønnede filmmanuskript.
Thure Lindhardt og Mille Hoffmeyer Lehfeldt er som William Shakespeare og Viola ikke de glatte glansbilleder, vi ser i filmen, men mere nutidige og seksuelt mere tvetydige skabninger, hvilket også gør deres udklædninger mere overbevisende – med eller uden overskæg.
Iscenesætter Katrine Wiedemann lader på raffineret vis Will og Violas kærlighedshistorie spejle sig i Shakespeares "Romeo og Julie", den største Love Story af dem alle.
Omkring det elskende par myldrer det med veloplagte birollepræstationer: Flemming Enevold er naturligvis vittig som iderig teaterimpresario, Kristiane Gjellerup Koch har endelig fået en god rolle, som hun forvalter kløgtigt, og Nicolai Jørgensen (cphculture.dks vinder som årets’ gennembrud i 2018) morer kosteligt i et par skæge småroller.
Læg dertil Steen Stig Lommer som gavmild teaterdirektør (en sød hilsen til Lommers fortid og nutid, hans far var – og han er – teaterdirektør), Tina Gylling Mortensen som kvik amme, Patrick Baurichter som Marlowe, Shakespeares muse og konkurrent, samt Mikkel Arndt som den fæle Wessex og man har et noget nært fuldendt ensemble.
Selv unge talenter som f.eks. Marcus Gad Johansen får deres moment – i dette tilfælde som foruroligende blodtørstig skuespiller.
Niels Brunse kroner sin uforlignelige karriere som oversætter med denne forestilling, der rummer henvisninger til intet mindre end 18 Shakespeare-værker – alle i Brunses intelligente sprogglade oversættelser.
Katrine Wiedemann og Maja Ravns samarbejde har allerede rundet det første kvarte århundrede og også denne gang finder de geniale enkle løsninger i et krævende teaterunivers, så vi på et øjeblik kan opleve teatrets sande væsen både foran og bagved scenen. Selv den vanskelige slutning, hvor filmmediet syntes at have en fordel, fungerer optimalt i denne pragtopsætning, der er en kærlighedserklæring til teatret og til William Shakespeare.
Så hvorfor vælge mellem kærlighed og teater, når kærlighed og teater kan smelte sammen på så overdådig vis på Østre Gasværk Teater. Ja, måske har kærlighed og teater altid været og er til stadighed blot to sider af samme sag?
(Michael Søby)
