★★★☆☆☆
Selvom Elizabeth Taylor og Richard Burton kan hvile roligt i deres himmel, så må man erkende, at duoen Angelina Jolie/Brad Pitt udgør verdens p.t. hotteste filmduo. Tilmed har de ikke mindst i de senere år formået at benytte deres stjernestatus til noget fornuftigt, han bl.a. som producent af film som Oscar-vinderen "12 Years A Slave" og hun som instruktør af ambitiøse filmprojekter som "In the Land of Blood and Honey".
I BY THE SEA transporterer hun os tilbage til Frankrig i starten af 70erne, nærmere bestemt et idylisk fransk hotel med havudsigt. Hertil ankommer en ikke alt for succesfuld forfatter og hans smukke men sørgende hustru. Parrets interne oplevelse gør det umuligt for dem at yde de smukke omgivelser, men et hul i væggen ind til et yngre smukt par (Mélanie Laurent og Melvil Poupaud) pepper deres eget privatliv og bliver samtidig en slags katalysator for deres eget forhold.
BY THE SEA er et mere intimt og næppe mindre dybtfølt projekt, selvom det glatte ydre i perioder får os til at tvivle. Jolie henter inspiration både fra Alfred Hitchcocks "Vertigo" og diverse Chabrol-værker, mens solskinsbillederne, det lækre tøj og de smukke mennesker leder tankerne hen på René Clements "Plein Soleil" ("Kun solen var vidne"). Læg dertil en underfundig dekadent humor og et Serge Gainsbourg/Jane Birkin soundtrack, og man har en særegen hyldest til den franske auteur-tradition.
Man kan diskutere om filmens manuskript er stærkt og stramt nok til at behandle et emne som sorg, og om Jolie ikke med fordel kunne have forkortet filmen med en halv time, men må samtidig anerkende Jolies konsekvente stil. I sidste ende synes filmen at være en kærlighedserklæring til Mr. Pitt, og det er næppe tilfældigt, at også hun bærer hans navn på rulleteksterne denne gang.
