★★★☆☆☆
Uffe Lorentzen alias Guf hverken opfører sig, ligner eller lyder som svigermors drøm. Hans hang til psykedelisk 70’er-rock og tjald samt en manglende fysisk forfængelighed afholder os ikke fra at kunne lide ham, og det er måske i virkeligheden instruktøren Palle Demants største bedrift med filmen BORN TO LOSE.
Denne beskedne, til tider støjende, men ikke ucharmerende dokumentarfilm rummer musikalske bidder fra koncerter med "Spids Nøgenhat" og "Baby Woodrose", og er på sympatisk vis dedikeret på Lorentzens afdøde lydmand og ven.
Demant synes også at have en veludviklet humoristisk sans, hvilket forekommer hensigtsmæssigt, idet Uffe Lorentzen må siges at være storleverandør i tørre bemærkning og flænsende selvironi.
Sjovest er dog sekvensen, hvor Guf antastes af en særdeles nærgående mand, der gerne vil have Uffe Lorentzen og hans orkester til at komme og spille på sin terasse, En meget stor terasse, for vi tilmed at vide, men selv om Uffe og co. tilsyneladende selv kan sætte prisen, vælger de at sige nej til tilbudet. Hellere tage nogle timer bag baren i det lokale værtshus end at sælge sin sjæl.
