Malmø Opera
★★★★★☆
Efter succesen på Det Ny Teater kan det ikke undre, at også Malmø Opera får besøg af BILLY ELLIOT. Og Elton John-musicalen synes næsten bedre for hvert gensyn, primært fordi historien og karakterne holder.
Helt afgørende for, om forestillingen går hjem, er, om man har fundet den helt rigtige til den krævende hovedrolle. Og at dømme efter begejstringen på premiereaftenen har Grim Lohman alt hvad der skal til: Han synger betagende smukt og er præcis, som teksten foreskriver, en lovende danser. Og så har han en naturlig elegance og en sjælens renhed, der gør, at også vi bakker op om denne Billy.
Han får storartet hjælp af såvel ung som gammel og man har især lyst til at fremhæve lille David Fridholm som den uforfærdede Michael og – som Mormor Edna – Marianne Mörck, juvelen i Malmø Operas ensemble. Og så er det som dansker tilladt at glæde sig særligt over den voksne Billy, da han danses flot og fyrigt af Robert Thomsen fra Herning.
Scenografien forekommer mere luftig end på Det Ny Teater, hvilket bliver en fordel i de store dansescener, men som også i nogen grad ud over intimiteten i det lille kulminearbejderhjem.
Flere af danseoptrinene i Ronny Danielsons iscenesættelse forekommer rigeligt campede, hvilket er lidt synd, for BILLY ELLIOT i sig selv fremstår som en nuanceret fortællling, der ikke har behov for overbetoninger.
Både musikalsk og dramatisk bliver forestillingen dog alligevel endnu en sejr for Malmø Opera. Dejligt at også svenskerne tager godt imod denne nyankomne blandt de moderne musicalklassikere. Gæstfrihed er i grunden altid klædeligt.
