★★★★★☆
Kan man danse en brasiliansk kop kaffe? Ja, det kan man faktisk – i al fald hvis man er en forrygende spansk danser som Carlos Rodas. Han er en af de mange medvirkende i SYNAPSER, sART danseteaters hidtil største produktion i Svendborg.
Teatrets kunstnerisk leder Sofie Christiansen har selv fået ideen til dette ambitiøse sansestimulerende projekt, der tager udgangspunkt i lokale historier, men som har international horisont.
Hvis der er noget, der kan nedbryde grænser mellem mennesker, så er det mad. I og udenfor Svendborg Forsamlingshus finder man små oaser i et kulinarisk sansemekka kreeret af scenografen Luise Midtgaard og med selveste Mr. Super Food alias Benny Hansen som kyndig madansvarlig.
Indenfor finder man både sang og dans samt alverdens smagsprøver, der ofte relaterer til konkrete oplevelser og fortællinger.
Den formidable sangerinde Karin Norrinder når orgastiske højder, når hun synger om paneringer og æltning. Her mærker man en urkraft, der mere end antyder, at mad og begær er uløseligt knyttet til hinanden.
Deltagerne (max. 50 af gangen) fordeler sig på 12 lokaliteter efter egne ønsker, og rent logistisk fungerer det forbløffende godt med højest nogle få minutters ventetid hvert sted. Man bruger ca. 10 minutter pr. oase, men man bestemmer i princippet selv, hvor længe man bliver og kan også vende tilbage til et lokale, om man ønsker det.
I kælderen finder vi oasen "Smagsløg", hvor vi placeres overfor en fremmed, som man ikke kan se, og skal nu dele maden fra hver sin bakke med hinanden gennem et lille gardin. Alt imens vi hører om, hvorfor netop denne lille ret – f.eks. ristet chorizo-pølse med peanut butter – har stor betydning for en lokal beboer.
I et andet rum, hvor vi max. må være tre af gangen, får vi bind for øjnene. Mens vi hører et par sanselige relevante madhistorier, forsynes vi med en skefuld mad og senere et glas med væske, som vi kan dufte til og indtage.
Udenfor finder vi en stand kaldet "Ældresagen". Den viser sig at rumme diverse gamle grønsager i glas. Grønsagerne er flere måneder gamle og syrlige, men kan efter en særlig form for opbevaring stadig spises, må man til sin forbløffelse konstatere.
Herefter kan man ganske passende gå over på den anden side af vejen, hvor kirkegården ligger. Der finder man et stort træ, hvor der er mulighed for at gynge i mørket med hovedtelefoner på, mens man får fortalt, hvilke dufte og lugte andre forbinder med deres afdøde.
Man kan sagtens bruge to-tre timer på denne rundrejse uden at kede sig, og eventuelt supplere diverse smagsprøver med en lækker lun grønssagssuppe udenfor eller et godt glas rom i baren. Man bør dog under ingen omstændigheder gå glip af "Guilty Pleasures", der rummer alt det, vi trøstespiser derhjemme, mens vi dovner, skammer os eller menstruere.
Sofia Christiansen og co. har god grund til at være stolte af dette pirrende og provokerende værk, der får os til at tænke på, hvilke steder, oplevelser og mennesker, man selv forbinder med bestemte smage, dufte og lyde. Bevarer man også madmæssigt sin åbenhed og appetit, bliver man positivt overrasket, og samtlige kulinariske indslag viser sig at være værd at prøve.
SYNAPSER bringer således sit publikum i en ny forfriskende kontakt med sig selv og andre, og man skal ikke blive overrasket, hvis en ukendt deltager i denne eventyrlige sanserejse, bagefter tilbyder at følge een ned til toget.
(Michael Søby)
