★★★★★☆
Matteo Garrone hører blandt vor tids mest interessante italienske filminstruktører. Hans sans for samfundets outsidere blev allerede bemærket internationalt med "The Embalmer" inden det store gennembrud via det stort anlagte gangsterdrama "Gomorra". Det opulente engelsksprogede kostumedrama "Tale of Tales" havde sine groteske øjeblikke, men det er i sine dybdeborende karakterportrætter, at Matteo Garrone har sin ubetingede force.
Det så man i den prisbelønnede "Reality", hvori den ukendte morddømte Aniello Arena leverede en af de mest uforglemmelige præstationer i 2012 som den småkriminelle fisker, der pludselig bliver Big Brother-stjerne. Og nu oplever vi noget tilsvarende i DOGMAN, hvor den lille Marcello Fonte yder en pragtindsats som den fattige hundesalon-indehaver, der pludselig kommer i dårligt selskab. Marcello Fonte modtog da også The European Film Award som årets europæiske skuespiller.
Matteos Garrones blik for den sociale armod i vor tids Italien knytter bånd tilbage til neorealismens mestre – i særdeleshed Vittorio de Sica ("Cykeltyven"). Den rå realisme er dog lige ved at få overtaget mod slutningen, hvor volden næsten bliver en effekt. Men Marcello Fonte formår alligevel at holde fast i sin karakter, og vi vil huske denne mærkværdige hundeelsker i mange år fremover.
