★★★☆☆☆
Som litteratur betragtet havde fællesbogen FRIT FLET stor betydning for en lang række kvinder. Men noget er gået helt galt i dramatiseringen, for forestillingen på S/H i Kødbyen oser af selvtilfredshed og er samtidig håbløs defus. Helm betegner kvindekroppen som en slagmark, men hendes bud på FRIT FLET føles blot som en rodebutik.
Og hvor humoren i Mungo Parks dramatisering af "Kvinde, kend din krop" forplantede sig til publikum, er de komiske tiltag her bare ikke særlig sjove – selv for et indforstået premierepublikum.
Tekster af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup sovses ind i Hannah Schneiders kælne musik og Franciska Zahles ufokuserede scenografi fremstår mest af alt som et hul i jorden.
De unge medvirkende har kønne sangstemmer, men synes efterladt på herrens mark som skuespillere, hvorimod Ina-Miriam Rosenbaum og Kirsten Peúliche heldigvis har erfaringens tyngde.
Ina-Miriam Rosenbaum læser kyndigt over 170 sætninger op om mænd, der har slået kvinder ihjel, men hvad det relaterer til og hvad det skal gøre godt for, forbliver uklart, selvom de formidles med vanlig akkuratesse.
En prægtig Kirsten Peúliche har blandt andet fået til opgave at brokke sig over selve begrebet feminisme – hvorfor skal det i det hele taget hedde noget? Tja, hvorfor ikke? Vi forbliver desværre ligeglade, selvom Peúliche unægteligt kæmper en brav kamp.
Den ellers så dygtige Liv Helm får aldrig samlet forestillingens elementer til eet hele, og kunstnerisk forekommer FRIT FLET ligeså død som den paphest, man af uforklarlige grunde har smidt på scenen.
(Michael Søby)
