THE MULE

★★★★☆☆

Den snart 89-årig Clint Eastwood nøjes ikke med at producere og instruere sin seneste film, men har naturligvis også selv hovedrollen. Still going strong er måske så meget sagt, fordi både krop og stemme bærer efterhånden præg af den fremskredne alder. Men ingen tvivl om, at det samlet set er en kraftpræstation og en smuk afrunding på en bemærkelsesværdig karriere.

Clint Eastwood var ikke nogen god skuespiller i sine unge år og det var især hans cool maskuline fremtoning, der lokkede folk i biografen. Men er han blev det heldigvis på sine gamle dame, og præstationen som THE MULE hører blandt hans mest charmerende.

Her spiller han en efter sigende autentisk karakter: En 90-årig mand, der pludselig får ansvaret for narkoleverancer i millionklassen.

Stilen er forståeligvis gammeldags, tempoet sinding og plottet langtrukkent, men man hygger sig alligevel i selskab med den ligefremme olding, der nok har svigtet sin familie i årtier, men som i sidste øjeblik forsøger at råde bod på det.

THE MULE er ingen stor film, men måske et farvel til en af filmbranchens gamle kæmpere. Eastwood synes med denne film at ville sone de filmiske forbrydelser, han også har på samvittigheden, og vi føler os endelig parat til at tilgive ham.