★★★★★☆
Det må kræve en ekstra stor indsats, når man som ordblind både skal bidrage til og lære en teatertekst. Derfor må man virkelig tage hatten af for de 13 unge, der deltager i projektet JEG LÆSER FALSK på Frederiksbergs Edison-scene.
Alle lægger de stemme til en autentisk beretning – måske deres egen? – som får os til at få en fysisk fornemmelse af, hvordan dagligdagen kan være, når man er ordblind.
Vi mærker, hvordan man som ordblind kommer til at stå udenfor fælleskab, fordi man føler, at man ikke kan deltage i spil og opgaver, der tilsyneladende kræver, at man kan læse flydende. Vi hører om ydmygende skoleoplevelser, som når man opdager, at man end ikke kan læse sin egen stil op foran sine kammerater. Og vi oplever, hvordan potentielle kærester undgår een, fordi de ikke ved at ordblindhed intet har med intelligens at gøre.
Men heldigvis får vi også alle de opløftende historier, der har bragt disse unge til hvor de er i dag. For det findes skoler med HF for ordblinde og det er kærester, der er hamrende ligeglad med om du er ordblind eller ej. Fordi du er andet og mere end ordblind.
Helt forrygende er en fællessang, hvor teksten er skrevet af en ordblind. Da forstår vi, at ordblindhed blot er som et andet sprog, vi endnu ikke kender eller forstår. Det kan der ligge en udfordring i, men i sidste ende også en sejr.
Man fornemmer virkelig, at der er noget på spil for disse unge mennesker, og man må have et hjerte af sten, hvis man ikke bliver berørt af alle disse seje unges personlige vidnesbyrd.
Derfor skal der lyde en stor tak til C:NTACT, fordi de igen har formået at skabe relevant ungdomsteater om et urimeligt overset emne. 50.000 børn alene i grundskolen menes at være ramt af ordblindhed, så den nye synlighed er i den grad på sin plads.
