★★★★★★
Gabriel Axels Oscar-belønnede mesterværk "Babettes gæstebud" har i sagens natur en hel særlig betydning for befolkningen ved den jyske vestkyst, for det var her, at Gabriel Axel lod Karen Blixens litterære klassiker udspille sig. Så derfor forekommer det helt naturligt, at forestillingen "Fortællingen om et Gæstebud" udspiller sig her.
Den højt beliggende velrenommerede Hanstholm Madbar i Thy danner den perfekte ramme om denne særlige teateraften, hvor publikum omkranser et bord med lokale gæster inklusive aftenens konferencier, skuespilleren Henrik Birch. Han guider os igennem aftenen og kæder gæsternes indslag og diverse retter sammen med fortællingen i Blixens gæstebud.
Gæsterne i Hanstholms madbar har på deres bordkort fået påført navnet på en karakter, der deltog i Babettes festmiddag. De fremfører alle brudstykker fra den verdensberømte bog, hvori deres karakter indgår. Derefter fortæller de om deres personlige erfaringer med de tematikker, der berøres i bogen suppleret med bemærkninger fra konferencieren, de øvrige gæster og publikum.
Vi oplever mennesker med rod i det sted, de bor. Mennesker, der har haft døden tæt inde på livet og taget nogle drastiske livsvalg. På ganske enestående vis formår iscenesætteren Eigill Pålsson at knytte disse menneskers skæbne til fortællingen. Og på forunderlig vis føler vi os som del af een stor fælles teatersamtale, hvor vi alle går berigede hjem – og ikke kun på grund af maden.
Bortset fra velkomstdrikken (citronvand) og en flaske vand gemt under stolen må publikum selv betale for drikkevarer, hvorimod gæsterne forkæles med vine, thy øl og en lille ekstra delikatesse i form af ristet rugbrød med marv. Den øvrige menu består af oksehalesuppe med hjemmelavede mel- og kødboller, vildtgryde med svampe og mos, en flydende rabarbergrød med fløde og makroner samt kaffe med husets egne romkugler og nougat (den franske selvfølgelig!).
Ikke så ødselt som i "Babettes gæstebud" på Republique i København tidligere på året (hvor billetprisen også var betydelig højere), men ligeså velsmagende. De små portioner vil dog næppe kunne mætte en fuldvoksen mand, men de havde til gengæld sjæl og det var i denne sammenhæng måske allervigtigst?
Et par fællessange understregede samhørigheden, der forplantede sig fra fortællingen om gæstebudet til gæsterne omkring bordet og videre til publikum.i Vi mærkede glæden ved fællesskabet og det lokale miljø.
Vi indså samtidig, at "Babettes gæstebud" med sit hjerteflænsende flygtningeportræt er mere aktuel end nogensinde og at det kristne livssyn, som hele vores kultur bygger på, kræver en imødekommenhed, som vores politikere har glemt.
