BAD TIMES AT THE EL ROYALE

★★★☆☆☆

På et øde hotel, hvis eneste medarbejder er den unge nørd Miles tjekker en håndfuld mystiske karakterer ind. Deres skæbner synes dog at være forbudne og gradvist afsløres sammenhørigheden.

Det viser sig snart, at alle i mere eller mindre konkret forstand har lig i lasten, og så bliver det for alvor dårlige tider på hotellet El Royale.

Drew Goddard, der stod for manuskriptet til "The Martian", har både produceret, instrueret og skrevet BAD TIMES AT THE EL ROYALE, men hvor "The Martian" indgød håb, reducerer denne film tilskueren til misantrop.

Hele projektet forekommer så irriterende konstrueret, at man aldrig værdsætter det arbejde, der ligger bag, og når resultatet tilmed forekommer hult, må man nøjes med at glæde sig over skuespillerne.

Gamle Jeff Bridges er jo stort set altid seværdig – selv i præstekostume og Jon Hamm har en ganske skæg lille rolle som en ikke helt overbevisende sælger.

Cynthia Erivo lufter en smuk stemme som Motown-sangerinden Darlene Sweet og Dakota Johnson er ikke værre end hun plejer at være. Mest interessant fremstår Lewis Pullman som den mærkværdige Miles, der i den grad har brug for syndsforladelse.

Men spørgsmålet er, om det giver lyst nok til at tjekke ind på El Royale?