★★★☆☆☆
Verdens mindste teater er ikke længere helt så lille, som det var engang. Da teatret lå ved Kongens Have havde man 16 kvadratmeter at gøre godt med inkl. tilskuerpladser og orkester! I de seneste år benyttes "Store scene" i kælderetagen under Café Salonen på Østerbrogade 222 og det er et både hyggeligt og velfungerende lille teaterrum.
Oftest har stykkerne stærke kvindeskikkelser i centrum og denne gang handler det om Dagny og hendes mormor, der også hedder Dagny.
Som barn lærte gamle Dagny sit barnebarn, at "Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed" jvnf. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Men vores verden har forandret sig og ikke til det bedre, fornemmer vi i Ulla Koppels tekst. Hun har tidligere udvist stor sans for at bearbejde litterært interessante tekster, men denne gang har der sneget sig for mange løftede pegefingre ind i det endelige resultat, hvor meget man end sympatiserer med hendes synspunkter.
DAGNY SER RØDT fremstår snarere som teaterdigtning end som egentlig dramatik, og så kan en spilletid på 45 minuttter godt føles som lang tid.
Skuespilleren Tine Petersson forsøger ihærdigt at skabe variation undervejs, men er bedst, når hun sidder på en lille hvid trappe med Ulla Koppels fine røde collage-baggrund og fortæller om den gamle Dagny.
De mere spillede passager virker forcerede. De låner muligvis dynamik til forestillingen, men synes også en anelse udvendige. Det er synd, for der er ingen tvivl om, at DAGNY SER RØDT tager udgangspunkt i et ægte og dybtfølt politisk engagement.
(Michael Søby)