★★☆☆☆☆
Palle Vedel har dedikeret sin seneste dokumentarfilm SE KØBENHAVN til den russiske instruktør Dziga Vertov, der skabte stumfilmen "Manden med kameraet" ("Chelovek s kino-apparatom"). Det giver da også god mening, for dels er Vedels filmselskab opkaldt efter instruktørens mesterværk og dels synes SE KØBENHAVN at være et moderne dansk forsøg på at gå Vertov i bedene.
Palle Vedel er skam også en dygtig filmfotograf og SE KØBENHAVN rummer en lang række velkomponerede billeder. Desværre har Palle Vedel selv valgt at instruere filmen, og det er faktisk synd, for han har taget nogle fatale valg undervejs, der undergraver den filmfotografiske indsats, som også Ole Christiansen har andel i.
Mest fatal forekommer beslutningen om at give filmen et tintet gulligt præg. Det giver sikkert en æstetisk samhørighed, men skaber først og fremmest en kunstig distance til det, vi ser.
Resultatet virker unødigt prætentiøst og minder os mere om "Forbrydelsens element", et tidligt Lars von Trier-værk, end den russiske klassiker.
Den gule farve giver også en ensartethed, der hurtigt keder. Som instruktør ejer Vedel desværre ikke i denne sammenhæng den vitalitet og opfindsomhed, der kendetegnede Vertovs arbejde.
Hvor stumfilmsmontagen dengang virkede dynamisk, fremstår klipningen i SE KØBENHAVN mærkværdig livløs. Man savner en rytmik og en større sammenhæng i billedvalgene. Den musikalske variation via bidrag fra bl.a. Brian Eno, Massive Attack og Faithless forhindrer desværre ikke en spilletid på ca. fem kvarter i at virke som et helt liv.
