★★★☆☆☆
Et af de mest charmerende kendetegn ved Iqbal-filmene hører også blandt de mest frustrerende: Handlingen er blottet for elementær sund fornuft.
Således lærer man det unge publikum, at man i en lufthavn blot kan købe en flybillet til Indien til en skoleveninde, og så forvente, at hun rejser med øjeblikkeligt uden at spørge forældrene. Den slags scener er der lidt for mange af i den nyeste film
IQBAL & DEN INDISKE JUVEL. Men på den anden side har den indiske Bollywood-tradition aldrig kunne forveksles med social realisme, og det er kun klædelig, at danske børnefilm tilsættes lidt vanvid en gang imellem.
Hircano Soares kan efterhånden illudere som Iqbal, den evigt misforståede teenager. Og når man nu skal skifte skole, hvorfor så ikke vælge en skole i Indien? Runi Lewerissa er lun som faderen, der har svært ved at være vred ret længe af gangen, og Tine Rangan Thiesgaard tegner et festligt portræt af Tante Fatwa.
Derimod virker de to Brygman-brødre Martin og Lars aldeles uoverbevisende som henholdsvis åndsvag skolelærer og absurd diplomat.
Instruktøren Oliver Zahle byder heldigvis også på lidt action i børnehøjde, og også denne gang får vi en iørefaldende sang at gå hjem på.
Ligesom med Iqbal er også filmene om ham svært at blive vrede på, selvom fjollerierne denne gang får lov at tage overhånd.