★★★★☆☆
Ingen anden kan som Christian Lollike tage pulsen på, hvor vi som folk er henne i samfundsdebatten netop nu og denne gang har han allieret sig med tekstforfatteren Mikkel Bolt Rasmussen og instruktøren Sigrid Johannesen.
Æstetisk læner de sig lige rigeligt op ad Lollikes Reumert-belønnede forestilling “Living Dead” bl.a. med brugen af gennemsigtige masker. Det giver de medvirkende et bevidst unaturligt præg, som ledsaget af en elektronisk staccato-diktion formår at zombieficere dem.
Men hvor grundtonen i “Living Dead” var alvorlig, forekommer den her overvejende komisk. Her er det ikke kun flygtningekrisen, der er i spil, men hele verdenssituationen, der har gjort de fire karakterer apatiske. Da en af mændene taler om revolution, som den eneste løsning på problemet, udløser det udelukkende respektløs latter.
Alle fire skuespillere investerer sig selv beundringsværdigt i Lollikes stadig mere groteske løjer. Med mændene – morsomt fremstillet af Kjartan Hansen og Jacob Madsen Kvols – som de mest sølle, og kvinderne – forrygende fortolket af Rikke Lylloff og Marie Marschner – som de mest vanvittige.
Slutscenen virker underligt påklistret, hvilket irriterer, især fordi REVOLUTION faktisk var nået frem til en flot slutning lige inden, hvor menneskene må redefinere sig selv – ikke blot som mennesker men som væsener.
Vi morer os ikke hele vejen – men længe – i de 80 minutter forestillingen varer, og selvom REVOLUTION ikke opnår samme tyngde som “Living Dead”, så er det morskabsteater realiseret med intellligens, og det må efterhånden siges at være en sjældenhed.
(Michael Søby)
