★★☆☆☆☆
Denne film må under ingen omstændigheder forveksles med Oscar-vinderen "Darkest Hour", som var en kvalitetsfilm om Winston Churchill.
THE DARKEST MINDS er derimod endnu en af disse åndløse teenagefilm, der placerer sig et usikkert sted mellem sci-fi og gys, og som synes dømt til at blive endnu et søm i kisten for lukningstruede biografkomplekser med fantasiforladte programlæggere.
Jennifer Yuh Nelsons instruktion forekommer ligeså flad som hovedrolleindehavernes replikbehandling, og filmen synes nærmest demonstrativt at ville bevise, at ungdom ikke ensbetydende med talent.
Amandla Stenberg og Harris Dickinson er da kønne og kære som vor unge helte Ruby og Liam, Patrick Gibson illuderer som skurk og Miya Cech har en spøjs rolle som en åndeligt fraværende lille pige. Men Skylan Brooks som Chubs/Charlie og til nød Lidya Jewett som den lille Ruby kommer i nærheden af at være lovende.
Handlingen er det sædvanlige vrøvl om en dødelig sygdom og en masse mennesker, der får magiske evner, og da hovedpersonen kan udskadeliggøre enhver ved blot at se på dem, er det så som så med spændingen.
Længe inden filmens slutning fornemmer vi, at dette er endnu en af disse utilfredsstillende film, der ikke rundes ordentligt af, men i stedet lægger op til en efterfølger. Den slags virker på længere sigt dræbende for biografkulturen, da man har krav på en helhedsoplevelse, når man har betalt en kostbar biografbillet.
THE DARKEST MINDS er i det mindste politisk ukorrekt på den fede måde, fordi den tror på etnisk diversitet – modsat Amerikas præsident. Men det kan desværre hverken redde filmen eller USA.