Årets Reumert-fest i Skuespilhuset blev en udelt fornøjelse – ikke mindst takket være de tre uhyre veloplagte Reumert-nominerede værter, der kalder sig Platt-form. Det forekom dog ikke hensigtsmæssigt, at festen faldt sammen med den store balletgalla på Gamle Scene. Det betød, at årets danser Jón Axel Fransson fra "Farlige forbindelser" & "Spar Dame" – (årets danseforestilling iflg. Reumert-juryen) måtte sende sin onkel fremfor selv at modtage prisen. Den co-ordineringsfejl bør man forhindre til næste år.
På forhånd havde det skabt forundring flere steder, at Nørrebro Teater blev forbigået i den kategori, der tidligere hed "årets forestilling", men nu var omdøbt til det mere tvetydige "årets skuespil" (Er det teksten eller forestillingen, man primært hylder?). Men det gav i al fald en vis mening, da Olaf Johannessen blev udråbt til modtager af hædersprisen for sin imponerende karriere inklusive dobbeltrollen i Nørrebro Teaters mesterlige Chaplin-inspirerede "Diktatoren", som han havde spillet samme eftermiddag.
Også Ole Lemmeke fik sig en velfortjent pris for sin virtuose ensemble-indsats i "Revisoren", en anden af sæsonens bedste forestillinger – igen på Nørrebro Teater. Ole Lemmeke modtog for fem år siden hovedrolleprisen for sit uforglemmelige portræt af Herman Bang på Folketeatrets Hippodrom-scene.
Juryen, der i år havde flere repræsentanter fra samme medie, valgte i år at pege på Rolf Heims overdådige madteater-forestilling "Festen" som årets bedste "skuespil" og fik dermed sendt en vemodig hilsen til teatret Republiques afdøde direktør Martin Tulinius.
Julie Maj Jakobsen blev en velfortjent vinder i kategorien årets dramatiker. Også set i lyset af, at hun ikke blot havde skrevet et af sæsonens mest anmelderroste stykker ("Aftenlandet" på Aalborg Teater), men også bearbejdet filmen "Fucking Åmål" til hvad Reumert-juryen betegnede som "årets bedste børne/ungdomsforestilling. Julie Maj Jakobsen var også medforfatter på "Drømme om noget andet", der indbragte den altid velspillende Karin Bang Heinemeier Reumert’erne for årets kvindelige ensemblerolle. Her var hun ellers oppe imod både Kirsten Olesen i "Frk. Julie" og Betty Glosted for "Catch Me If You Can". En stærk kategori, hvor også Elsebeth Stentoft ("I sidste øjeblik") og Solbjørg Højfeldt ("Requiem") kunne være kommet i betragtning.
I hovedrollekategorien for kvinder lignede Danica Curcic på forhånd en favorit grundet hendes indsats som "Jeanne D’Arc" på Republique. Ina-Miriam Rosenbaum havde nemlig vundet denne kategori tidligere, men juryen kunne ikke stå for hendes store bevægende indsats i "Job" på Bådteatret. Som den sidste af de tre nominerede havde man valgt Natali Vallespir Sand ("Så længe mit hjerte slår") og således blev Odense Teater også tilgodeset i en af de tunge kategorier. Det betød dog, at hverken Stina Ekblad ("Festen") eller Sue Hansen-Styles ("The Act of Falling") kom med i opløbet.
På samme måde var der trængsel om nomineringerne i kategorien bedste mandlige hovedrolle, hvor den tidligere talentprismodtager Elliott Crosset Hove sejrede som "Hamlet". De fleste skuespillere, der spiller "Hamlet" opnår efterhånden en Reumert-nominering for det, men det er de færreste, der rent faktisk vinder. Man undrede sig dog over, at Anders Budde Christensens i "Manning er fri", Preben Kristensen i "Suffløren" og Carsen Svendsens dobbelttriumf i "Annie Get Your Gun" samt "Book of Mormon" ikke var med i opløbet.
I Aarhus var der glæde, da "Lyden af de skuldre, vi står på" ikke blot modtog scenografi-prisen, men ligeledes blev kåret til årets musikteater/musical. Også prisen for årets opera tilfaldt en hovedbegivenhed fra Kulturbyåret, nemlig "Brødre" efter Susanne Biers film af samme navn. Det betød, Det Ny Opera i Esbjerg måtte nøjes med titlen som årets sanger, der tilfaldt Magnus Vigilius for "Valkyrien". Han var ellers oppe imod Xenia-Lach Nielsen i et af sit livs stærkeste vokale præstationer i "Chess", men juryens forkærlighed for operagenren fornægtede sig heller ikke denne gang.
Musicalgenren – og ikke mindst Fredericia Teater – blev tilgodeset i rækken af talentpriser, idet Joakim Lind Tranberg ("Seebach") og Diluckshan Jeyaratnam ("Prince of Egypt") nappede to af de 8 pladser. De øvrige talenter var dramatiker Magnus Iuel Berg, koreograf Gunilla Lind samt skuespillerne Asta Kamma August, Alvin Olid Bursøe, Ferdinand Falsen Hiis, Ingrid-Marie Thorlacius og Magnus Vigilius.
Som årets instruktør var kun mænd nominerede. Juryen valgte Tue Biering, der i begrundelsen blev betegnet som "sæsonens mest alsidige". Med fem meget forskellige forestillinger ("Aftenlandet", "Rocky!", Silent Zone", "Misundelse" og – mest problematisk – "Landet uden drømme"), må man give dem ret i den betegnelse, selvom det jo ikke nødvendigvis betyder, at han har stået for årets iscenesættelse. Når man så tilmed lader årets særpris tilfalde en af disse ("Rocky!"), spørger man igen i år, om man ikke kunne fordele goderne lidt mere hensigtsmæssigt i disse kategorier, så een instruktør ikke modtager flere af hovedpriserne. Den skæve og skøre "Knud Romers ABC" og Eventministeriet sidste store triumf "Tør aldrig tårer bort uden handsker" burde måske have været nomineret i særpriskategorien, og fortjente i al fald også priser. En ny velkommen kategori for "Performance" gav dog mulighed for, at det lille Cantabile 2 og deres samarbejdspartner Teatergrad også modtog anerkendelse, og således blev de små teatre heller ikke helt glemt.
Aftenens størst vinder blev dog Bikubenfondet, hvis generøsitet overfor den urimeligt trængte danske scenekunst giver dem en særstatus blandt danske velgører. Det er ikke kun prismodtagerne dem dybt taknemmelig for.
(Michael Søby)
