★★★★☆☆
Jan Schou kan fejre et flot 20-års jubilæum som kunstnerisk fyrtårn for Rottefælde-revyen i Svendborg. Under hans ledelse har revyen formået at finde og fastholde et stort publikum, og også 2018-udgaven gjorde lykke i salen.
En afdæmpet Jan Schou sang bl.a. en fin lille vise om det lille hegn og den store mur. Med en storartet mimik tegnede Jan Schou også et fortryllende portræt af vor dronning – majestætisk klædt i rødt – i dette tilfælde dog løbetøj med et touch af gallapåklædning.
Dejlige Anne Herdorf har ikke været alt for heldig med teksterne i år, men hendes musikalitet og selvironi bærer hende igennem et nummer om "Brunsvigeren" og hendes maskeringskunst fejrer triumfer som henholdsvis nordkoreansk præsident og John Mogensen.
Kim Brandt fungerer som revyens dynamo, hvad enten han skal oversætte i en stærkt sexfixeret form for tegnsprog eller blot holde tale for jubilaren. Han forkæles også med reyvens ubetinget fineste tekst, Ib Christoffersens "I næste uge", der i løbet af livsforløb afspejler vigtigheden i at tage sig tid til hinanden. For det der for den unge kan synes en pligt, bliver for den gamle et lyspunkt i tilværelsen.
Energiske Christine Astrid (Nielsen) leverer en bidende sang om verdens bedste kvindelige tennisspiller, der forsøger at synge med på den danske nationalsang, men som foretrækker at gemme sin formue i Monacos skattely. Der rimer bøgeskov nemlig på jantelov.
Jens Krøyer er som altid ferm ved tangenterne, og fremstår både ansvarlig for et flot dansktop-medley såvel som et fikst turneret nummer, hvori alle de medvirkende kæmper om at være i fokus.
Iscenesætteren Carsten Friis får afleveret årets revy på godt to timer, og det er passende, hvis man også vil nå at nyde en lille platte inden.
Trods høje varmetemperaturer udenfor blev årets revy afviklet i tålelig temperatur, og de hjælpsomme tjenere forstod at hygge om gæsterne under Pia Ullehus’ kyndige ledelse. Så man kan rolig trodse varmegraderne og få sig nogle gode grin i det sydfynske.
(Michael Søby)
