★★★★☆☆
Carla Simón debuterer kønt med SOMMEREN 1993, , Spaniens officielle Oscar-bidrag tidligere på året, men trods mange kvaliteter for lavmælt og konventionel til at opnå en nominering.
Filmen tegner et rørende portræt af en lille pige ved navn Frida (ganske bedårende fremstillet af Laia Artigas), der har mistet begge sine forældre. Nu må hun derfor flytte på landet, hvor hendes onkel og tante bor. De tager sig kærligt af hende, men Frida bærer stadig på en stor sorg, som hun har svært ved at bearbejde og som udløser voldsomme handlinger. Da onklen og tanten i forvejen har en lille pige, tvinges de til at tage stilling til, hvordan de finder den bedste løsning for alle.
S
OMMEREN 1993 rummer en overbevisende skildring af problemerne i en sammenbragt familie og billedsiden gør den tilmed til en visuel fornøjelse. Men historien savner egentlig fremdrift og kun tålmodige sjæle vil være i stand til at fortabe sig i den lille piges skæbne og for alvor værdsætte nuancerne i denne film.
Filmen er i passager næsten for nydelig og sentimentaliteten lurer i grøftekanten, men Carla Simón formår i det store og hele at holde sin sti ren. Fremfor alt forbliver hun loyal overfor den lille pige, og det bliver i sidste ende filmens største styrke.