★★★★☆☆
Scenen er stadig formet som et enorm vikingeskib udstyret med et dragehoved, der tilmed er i stand til at spy ild. Men RØDE ORM er rykket fra Moesgaard til Dyrehaven – nærmere bestemt Ulvedalene. Det storladne scenografi kommer i endnu højere grad til sin ret her, men samtidig er præcisionen ikke hvad den var ved premieren i Aarhus. Diverse dueller kunne godt strammes op, og roningen er en lille farce i sig selv,
Andreas Jebro er en rank og rask helteskikkelse med ildrødt hår, der i den rapkæftede prinsesse Ylva (en veloplagt Christine Gjerulf) finder mere end sit match. Joen Højerslev er både leveringsdygtig som den drikfældige Toke, mens han aldrende ærkebiskop denne gang virker lidt for karikeret. Henrik Koefoed har pondus som broder Wilibald, men intet i sammenligning med Lars Lohmann som Harald Blåtand, et på alle måde storartet comeback.
H<
enrik Szklany har udstyret ham med nogle saftige replikker, der fyger ud over det forsvarsløse publikum, selv når historien står lidt i stampe. Frede Gulbrandsen viser atter, at han et solidt tag på historiske dramaer i stor målestok, og RØDE ORM skulle nok være i stand til at fænge hos teenagere såvel som hos voksne.
