★★★★★☆
Filmsæsonens velnok mest rystende filmoplevelse tegner den unge franske instruktør Xavier Legrand sig for, og han overrumplede alle på filmfestivalen i Venedig ved at nappe en yderst velfortjent instruktørpris på filmfestivalen i Venedig.
Kært barn har mange navne, og har man hørt allerede hørt lovord om en film, der i sit hjemland hedder "Jusqu’à la garde" og som på det internationale marked går under titlen "Custody", så kan man altså se den nu under den danske titel ALT FOR MIN SØN:
Der er tale om en skilsmissedrama af den mere nærgående slags, og allerede ved den indledende høring er vi som publikum i tvivl om udfaldet. Resten af filmen overbeviser os om, hvor uhyre vigtigt det er, at man i sager, der indvolverer børn, træffer de rigtige beslutninger.
Denis Ménochet og Léa Drucker spiller manden og kvinden i et forlist ægteskab, og skal nu ud af, hvem der skal have børnene (en skoledreng og en næsten voksen pige) hvornår. Børnene bor p.t. hos moderen og har ikke lyst til at se faderen, men er de blot blevet redskaber for en manipulerende mor, og har en far ikke lige så stor ret til at se sine børn som en mor?
Gradvist indser vi, at myndighederne kan tage lige så grundigt fejl, som vi kan, og ALT FOR MIN SØN udvikler sig til en sand gyser, der sidder i kroppen længe efter. Man bør derfor under ingen omstændigheder ta’ børn under gymnasiealderen med ind til denne film, og selv hærdede voksne må berede sig på indtil flere chok.
Men at ALT FOR MIN SØN også er en medrivende og tankevækkende film om et dybt alvorligt samfundsproblem, hersker der ikke tvivl om.
Samtlige roller spilles som de skal, og som drengen Julien er Thomas Gioria intet mindre end et fund. Hold også øje med navnet Xavier Legrand, manden der både har skrevet og instrueret denne følsomme knytnæve af en film. Ham kommer vi med garanti til at høre mere til.
