★★★★★☆
Elisa Kragerup er tilbage i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater, hvor hun på få år har fejret mange store triumfer. Som iscenesætter besidder hun en forunderlig evne til at forny sit stof uden at forråde det, og det gælder heldigvis også for hendes udgave af Klaus Rifbjergs moderne litterære klassiker DEN KRONISKE USKYLD.
Sammen med Benedikte Hammershøy Nielsen har hun skabt en vellykket dramatisering, der koncenterer sig om det unge trekløver, Helle, Tore og Janus. Samtidig gives fuckfingeren til de vildfarne, der finder det problematisk, at mange danske teaterforestillinger tager udgangspunkt i litterære forlæg.
Dynamisk veksles mellem diverse fortællerstemmer og vi får tilmed små uddrag af den oprindelige tekst, uden at det går ud over dramatikken. Fremfor alt fornemmer man en overordnet vision med dramatiseringen, som man kunne kalde "på sporet af den tabte uskyld" – en kærkommen kontrast den storladne kopi-forestilling "Riget".
Jonas Flys firkantede skolebænks-scenografi og de både periode- og typemæssigt træfsikre kostumer transporterer os med eet slag tilbage til 1958, hvor romanen blev udgivet. Som en velvalgt kontrast bringer et potent soundtrack os gradvist op til vor tid og understreger samtidig historiens tidløshed.
Simon Bennebjerg, der vandt en velfortjent Reumert-talentpris for "Lang dags rejse mod nat" og som tidligere i denne sæson knuste vore hjerter i aids-dramaet "Tør aldrig tårer bort uden handsker", understreger som Janus et særligt talent for at forbinde seksuel tvetydighed med ungdommelig skrøbelighed.
Morten Hee Andersen har næppe været bedre på en scene end som Tore, der slet ikke er klædt mentalt på til at håndtere den modgang, som møder ham. Som Helle er Sicilia Gadborg Høegh lige til at forelske sig i, men hun lader os ligeledes ane, at der også kan være personlige omkostninger ved at vokse op som Fru Junkersens datter.
Christine Albeck Børges fru Junkersen kan ses som er forstadie til Fru Robinson-karakteren i Mike Nichols’ filmklassiker "Fagre voksne verden", men om muligt endnu mere depraveret. Et studie i disillusioneret overklasseliv – spillet uden filter og sikkerhedsnet af den uforfærdede Christine Albeck Børge. Også den lidet forfængelige Maria Rossing agerer overbevisende som Janus’ kiksede kærester.
DEN KRONISKE USKYLD vækker i den grad ungdommens vovemod og håbefuldhed til live, og minder samtidig om klodsede dates og akavet erotik.
Elisa Kragerup befinder sig tydeligvis stadig på sin kunsts højde, og det lover godt for hendes regeringstid på Betty Nansen Teater, hvor hun for nyligt er tiltrådt som chef med et spændende repertoire til følge.
(Michael Søby)
