★★☆☆☆☆
Filmens begyndelse virker forholdsvis original. En lille familie kravler rundt i et øde varehus og kommunikerer kun via tegnsprog.
Da den mindste af drengene kommer rendende med en lille batteridrevet legetøjsflyvemaskine, skynder familiefaderen at tage den fra ham og fjerne batterierne, og vi forstår at støj kan være farligt. Hans storesøster får dog ondt af ham og giver ham flyvemaskinen tilbage, og inden de forlader supermarkedet stikker drengen batterierne i lommen.
Men da vi så kommer til en lille bro, går det galt – for drengen og familien. For den lille dreng kan naturligvis ikke lade være med at sætte batterier i og tænde for den lille flyver, og bliver nogle få sekunder efter ædt af et uhyre!
John Krasinski har skrevet og instrueret denne tvivlsomme mutant af en film, der placerer sig et unbehageligt sted mellem krukket kunstfilm og tarvelige følelsesporno i gyserindpakning. Han spiller selv den opofrende fader, der kæmper for at redde sin familie, og får på det emotionelle plan hyppig hjælp af et helt strygeorkester.
Hustruen – fremstillet af Emily Blunt – er ellers rimelig selvkørende, og formår helt alene at føde endnu et barn i et kælderbadekar – med det livsfarlige uhyre som eneste vidne!
Børnene virker skiftevis som forskræmte evnesvage eller dybt begavede helte – afhængig af hvad manuskriptet lige har brug for. Noah Jupe og Millicent Simmonds er ellers talentfulde børneskuespillere, der har misbruges i en tarvelig sags tjeneste.
Historien er med andre ord noget vrøvl, og A QUIET PLACE holder på ingen måder, hvad den lover.
