★★★★☆☆
Georg Friedrich Händels charmante opera ALCINA spillede for få år siden på Det Kongelige Teater i en radikal sexfikseret opsætning. Nu er den tilbage i Operaakademiets mere traditionelle version på Operaens Takkelloft iscenesat af Ebbe Knudsen.
Det viser sig at være et kløgtigt valg, for her støtter de smukke kostumer kun uden at stjæle opmærksomheden fra sangerne, og de vedbend, der snor sig omkring scenen og de bevægelige døre, er besmykket med roser og understreger, at ALCINA er en beretning om kærlighedsforviklinger.
Handlingen udspiller sig på en forhekset ø, hvor troldkvinden Alcina drager mændene til sig. De ender dog oftest med at blive forvandlet til dyr i skoven, og den skæbne truer også ridderen Ruggiero.
På Operaens Takkelloft spilles og synges han af Fanny Kempe, og da der tydeligvis har været flere kvindelige talenter på årgangen, får kvinderne lov til at fylde mest i denne opsætning.
Især Lydia Hoen Tjore som Alcina og Julia Ojansivu som søsteren Morgana får lov til at funkle og vi aner gode muligheder for dem begge i det dramatiske og det komiske repertoire. Men også Cassandra Lemoine gør sig positivt bemærket som Oberto, hvis far er blevet omskabt til løve. Kun Joakim Larsson synes ladt lidt i stikken af iscenesætteren med et uklædeligt overspil, der forstyrer helheden denne aften.
Ensemblet Storstrøm giver forestillingen en solid musikalsk baggrund under ledelse af Casper Schreiber, og det er igen i år en fornøjelse at se de unge talenter prøve kræfter med en vanskelig opera, der heldigvis stiller store men ikke helt urimelige krav til deres spirrende talenter.
