RYTTERIET – LIVE I TIVOLI

★★★★☆☆

10 år har RYTTERIET efterhånden været en del af danskernes DNA, og det skal naturligvis fejres. Derfor er man rykket ind i Tivolis Glassal med en forestilling, der på sin egen vanvittige måde afspejler udviklingen fra radiohit til sceneshow og på festlig vis inddrager forlystelsesparkens historie. En passende markering af Tivolis 175-års fødselsdag.

Scenografen Edward Lloyd Pierce fylder det lille scenerum med kæmpemæssig karrusel , så vi knapt nok kan læse de lysende bogstaver i baggrunden, hvor der står RYTTERIET. Karrusellen muliggør dog nogle relativt kvikke skift, og er leveringsdygtig i både orkester, heste, stripperstang og prædikestol.

RYTTERIET – LIVE I TIVOLI er på mange måder blevet det mest helstøbte show, som Rasmus Botoft og Martin Buch endnu har begået. Rasmus Botoft betager, når han som Else Pelse pigen giver sin meget personlige version af den ellers så poetiske NÅ-vise. Eller når han tager os på en åndelig særegen rejse med en flyvende sporvogn fyldt med psykisk syge dyr!

Martin Buch er henrivende som en kær afrokrøllet stripper ved navn Jens, der får identitetskrise og må standse sin optræden, mens en af tilskuerne må holde hans kun lidt brugte dildo. Buch fortryller også som en sært pikfikseret Thomas Helmig, som endelig hitter med en potentiel ny slagsang for Me Too-bevægelsen: "Vagina. Vagina. Det blir bedre, dag for dag. Hvis vi gi’r en hånd til Vagina…"
Som Poul og Fritz er Botoft & Buch atter aldeles elskelige, og de uddeler gaver (bl.a. papvin, checks og landsdele) til publikum i det Tivoli, som de naturligvis lige har købt.

For første gang nogensinde har de to gæve fyre Bodil Jørgensen med på scenen, og det er intet mindre end et scoop. Ingen kan f.eks. som hun skifte fra mærkværdig sønderjyde til disillusioneret præst. Via Bodil Jørgensen kommer selv de meste aparte og ubehagelige kvindeskikkelser til orde, og det er faktisk en bedrift, hun kan være stolt af.

Vi må ikke glemme Bjørn Fjæstad, der ikke blot kan synge smukke ballader som eksempelvis Henrik Ballings "Hvis bare jeg havde en drøm", men som også kan tale bornholmsk på en fuldstændig sort og uforståelig facon.

Enkle numre er lidt for lange, men teksterne synes bedre denne gang end på Bellevue Teatret. Katrine Engberg har bistået Botoft og Buch med iscenesættelsen, mens Lisbeth Wulff har bidraget med bl.a. tekst og speak.

RYTTERIET – LIVE I TIVOLI er stort set udsolgt allerede, og skal nok gøre lykke blandt publikum. For Botoft , Buch og Jørgensen tør at tage chancer – og denne gang både vover og vinder de.