★★★★★☆
Aarhus Teater og Aalborg Teater er gået sammen om at producere en af verdens største musicals gennem tiderne, Jerome Robbins’ og Arthur Laurents’ WEST SIDE STORY. Man kan mene, at begge teatre selv burde være i stand at producere hver deres musical i stor størrelse og således sikre jyderne større variation i det jyske teaterrepertoire, men så er det jo godt, at man har Fredericia Teater.
Heldigvis har samarbejdet mellem de to teatre været frugtbart, og iscenesætter Rune David Grue finder en fin balance mellem det klassiske og moderne i sin version af dette mesterværk, der med sin tidløse Romeo og Julie-historie i et betændt bandemiljø også bliver relevant i vor tid. Leonard Bernsteins musik lever videre i Niels Søren Hansens musikalske arrangementer og med Henrik Svenning som kapelmester, fordi vægten lægges på intimiteten, og det relativt lille orkester formår at løfte opgaven mere end tilfredsstillende.
Lidt mere kulør på de blege skuespillerkroppe og lidt mere kant i spillet havde sine steder gjort underværker, og selvom der både synges og danser udmærket, så er det i sidste ende kærligheden, der bliver det afgørende for denne opsætning.
Det er simpelthen svært ikke at forelske sig i de unge elskende Maria og Tony, som de fremstilles af Isabel Schwartzbach og Mathias Flint. Sidstnævnte har også oversat sangene, og det er han sluppet nogenlunde pænt fra, selvom Stephen Sondheims poesi unægtelig kan være svær at hamle op med. Vi har således ikke brug for at vide, at Anita er blevet "våd", men når Flint lader "husket" rime på "dusket", så giver det faktisk god mening i denne sammenhæng uden at forråde teksten.
En flot belyst stilladsscenografi af scenografi af Karin Gille understreger tidløsheden og kostumerne (hvis designer ikke er krediteret i det flotte program) forener en sikker periodefornemmelse med en mere udefineret modernitet.
Anders Baggesens fjollede bøssekarikatur får lov til at stå uimodsagt, men det er som den trætte men livskloge Doc, at Anders Baggesens fineste kvaliteter som skuespiller kommer til deres ret.
Lise Koefoed er en sød og livfuld Anita, mens talentfulde Simon Mathew er blevet lidt for tung til fuldt ud at kunne honorere René Vinters vitale koreografi. Det er der heldigvis andre af fyrene, der kan og flere af pigerene får også lov at stråle bl.a. i en charmerende udgave af klassikeren "I feel pretty".
Der vil derimod være delte meninger om den ikoniske sang "Somewhere" ikke bør fødes på scenen af to desperate forelskede fremfor at blive fremført i et vindue af en for handlingen uvedkommende skikkelse. Den muntre "Gee, Officer Krupke" er tillige placeret så sent i dramaet, at den her ligefrem bryder tonen i handlingen.
Men når Maria og Tony sidder ved scenekanten og synger WEST SIDE STORYs måske allersmukkeste sang, "One Hand, One Heart", så smelter vore hjerter og vi tror på kærlighedens kraft på tværs af alle skel og til alle tider. Dermed bliver WEST SIDE STORY også i denne version en sejr for Aarhus – og Aalborg – Teater.
