★★★★☆☆
Grundlæggeren af Moscow City Ballet, den verdensberømte koreograf Victor Smirnov-Golovanov, trådte sine første ballettrin på Bolshoi Ballet School. I 2004 han sin egen udgave af S.S. Prokofievs ROMEO AND JULIET. Opsætningen af dette hovedværk i ballettens historie blev Victor Smirnov-Golovanovs sidste store produktion og han døde i 2013.
Hans visioner lever dog videre på Moscow City Ballet, der i dag ledes af Lyudmila Nerubaschenko, hvilket man har kunne konstatere flere steder i Danmark i den senere tid bl.a. i den store sal i Musikhuset, Århus.
Selvom det måske ville have været mere spændende at se hans balletversioner af russisk litteratur som f.eks. "Krig og Fred" eller "Anna Karenina", så er ROMEO AND JULIET bestemt værd at se. Publikum kvitterede da også med stående ovationer efter tre timers dans på højt niveau.
Både kulisser og kostumer knyttede sig til den stærke russiske ballettradition, og den opsætning udmærkede sig ved at være velbesat i samtlige roller. Samtidig gav flere humoristiske indslag forestillingen en uventet lethed, som gjorde, at vi følte os godt underholdt.
Den ene af de unge mænd ender under skørterne på ammen, og da Romeo og Julie (som karaktererne jo hedder på dansk) står i kirken og venter på præstens velsignelse, kan de slet ikke holde fingre fra hinanden og må lige kysse, hver gang præsten vender ryggen til.
Et par drømmesekvenser blev dog en anelse langtrukne, og har savnede man dramatikeren William Shakespeares fortællemæssige stringens.
Vi forkæles med en række imponerende kraftspring, og poesien indfinder sig også, selvom musikkens berusende kraft givet ville have været større, hvis den var blevet serveret live fremfor via en båndafspilning.
Men Moscow City Ballet skal være hjertelig velkomne en anden gang, og gerne med et værk, der i endnu højere grad emmer af russisk kultur.
