★★★★★☆
Den moderne dans bliver åbenbart ikke i tilstrækkelig grad prioriteret af vores kulturminister? Først blev Granhøj Dans i Århus hjemløse og nu er Dansehallerne også tvunget ud i gæsteforestillinger her og der, indtil de forhåbentlig får et nyt hjem.
Sammen med Det Kongelige Teaters Corpus præsenterer Dansehallerne denne gang et unikt dansegæstespil i Prøvesal A bag Gamle Scene (med indgang fra Tordenskjoldsgade).
To formidable dansere lægger krop og sjæl til Jefta van Dinthers hypnotisk dragende koreografi. Den spinkle spanioler Roger Reyner Sala udstråler en poetisk skrøbelighed, der danner en dramatisk stærk kontrast til den muskuløse argentiner Juan Pablo Cámara.
Som de ligger der på scenen – nøgne og sårbare – ligner de klodens første skabninger, der gør de første spæde forsøg på at nærme sig hinanden. De kommuniker verbalt på et enkelt og dog filosofisk engelsk, samtidig med at de som små Bambi’er synes at tilegne sig et fysisk sprog.
Replikker bliver til sang og lyd blir til musik samtidig med at kroppene lærer at bevæge sig rundt: Krybende, kravlende og til sidst stående. Men først da de har fundet hinanden, når de længst.
Hver en muskel forekommer at spille en rolle for den åbenlyst nysgerrige Jefta van Dinther, der elegant undgår enhver form for lummerhed i en sanselige koreografi, hvor dans skal forståes som bevægelse.
De to dansere finder en række overrumplende fysiske udtryk, der siger noget essentielt om dét at være et kommunikerende menneske. Dermed bliver dette gæstespil en understregning af den moderne dans’ vigtighed i det danske kulturlandskab.
