★★★★☆☆
Dekalb Eleentary ****
My Nephew Emmett *****
The Eleven O’Clock ****
The Silent Child *****
Watu Wote – All of Us ****
5 små filmnoveller dyster om Oscar’en for bedste kortfilm, og hvor kun een enkel spillefilm af de ni i kategorien bedste film ikke har hvide i hovedrollen, har hovedpartnen af kortfilmene faktisk afro-amerikanere eller -afrikanere i hovedrollerne.
Det gælder blandt andet DEKALB ELEMENTARY, hvor receptionisten på en skole pludselig står i en uhyre vanskelig situation, da en hvid mand pludselig står foran hende og begynder at skyde med et gevær. Hun forsøger at tale ham til rette, men kan man det i den slags situationer?
Filmen har fået fornyet aktualitet pga af den seneste tids skydninger i USA, men om det er nok til at gøre udslaget, kan man kun gisne om. Men vi bliver i al fald beviste om, at folk i tilsyneladende ufarlige job ikke kan vide sig sikre i et land, hvor alle tilsyneladende kan erhverve sig et våben – blot de har pengene.
MY NEPHEW EMMETT tager os med tilbage til 50erne, hvor filmens fortæller havde en traumatisk oplevelse, som han aldrig har glemt. Som sort med bolig i en fattig sydstatsflække, der ironisk nok hedder Money, gjaldt det om at holde lav profil i forhold til den hvide befolkning, men det ved nevøen Emmett ikke i tilstrækkelig grad og kommer til at pifte efter en hvid pige.
Om natten bliver han hentet af tre mænd – heraf to hvide – og køres bort for få dage senere at blive identificeret som lig. MY NEPHEW EMMETT bygger på en sand historie, hvilket vi på raffineret vis bliver klar over til sidst. Skylden over ikke at have gjort modstand, da nevøen – kun en dreng – blev afhentet, ligger som en dyster undertekst, og denne flot fotograferede film ville være en værdig vinder.
THE ELEVEN O’CLOCK er med sine knap 12 minutter feltets korteste film (de øvrige varer i gennemsnit ca. 20 minutter) og er samtidig en komedie med en skæg ide. En psykiater får besøg af en patient, der tror han er psykiater, og snart kommer vi i tvivl om, hvem af dem, der egentlig har ret. THE ELEVEN O’CLOCK sætter spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig er mest vanvittig – patienten eller psykiateren, og virker som en typisk Oscar-kandidat. Men om tonen og emnet er for let kan man diskuterer i en kategori, hvor så mange mere væsentlige emner bliver behandlet.
Den måske allerfineste film i konkurrencen er den flot filmede THE SILENT CHILD. Her møder vi en lille døv pige, der ikke har fået den fornødne hjælp i en fortravlet familie, som derfor hyrer en lærerinde til at lære pigen tegnsprog. Men da moderen ikke selv kan tegnsprog og ikke har den fornødne tid til at lære det, føler hun sig gradvist fremmedgjort overfor sin egen datter og velnok også misundelig på relationen mellem datteren og lærerinden. Men vil en fyring af lærerinden være det bedste for barnet?
WATU WOTE – ALL OF US er baseret på en virkelig hændelse, hvor en bus i Kenya blev overfaldet af muslimske terrorister, men hvor bussens muslimske passagerer forsvarede de kristne medpassagerer. Filmen giver et velkomment twist til de evindelige terrorfilm, og dens aktualitet kan man ikke benægte.
