★★★★★☆
Det er end ikke sunget een tone, men vi mærker fra start, at den debuterende operainstruktør Martin Lyngbo har usædvanligt godt fat i sit stof. Han bruger nemlig den store overture til at lave en form for stumfilmsballet, hvori alle stykkets hovedkarakterer præsenteres – godt hjulpet af koreografen Kristiján Ingmarsson.
Rikke Juellunds scenografi er et under af smukt afstemte grå nuancer og ligesom i de sofistikerede kostumer mærker man stumfilmsinspirationen. Genialt udtænkt og mesterligt udført.
Denne BARBEREN I SEVILLA fremstår i den grad som en ensemble forestilling og det vil derfor være ganske urimeligt at fremhæve nogle fremfor andre. Alle virker veloplagte og dirigenten Michael Hofstetter får orkesteret til at lege med.
På trods af den store dekoration får forestillingen en ubesværet lethed og en betydelig elegance, som vi slet ikke er vant til i den den kongelige operakolos.
BARBEREN I SEVILLE bliver i denne udgave en fryd for øje og sind, som nok skal gøre lykke hos det store publikum. Især hvis man lod den begynde kl. 19.30 eller evt. kl. 19, som man f.eks. gør det i Malmø.
Forestillingen synges på italiensk, men ganske originalt projiceres den danske oversættelse på scenografiens facade, hvilket ikke blot gør den mere læsevenlig, men også bidrager til æstetisk lækre helhedsindtryk understøttet af et flot lysdesign.
BARBEREN I SEVILLA er og bliver en triumf, og savner man de store enkeltpræstationer rent vokalt, så får man i denne version så meget desto mere i stedet.
