★★★★★☆
Hvem andre end chilenske Pablo Larraín ("El Club") skulle lave filmen om hans nobelpris-belønnede landsmand, Pablo Neruda? Filmen opnåede da også en Golden Globe-nominering for bedste udenlandske film, og fremstår som en flot produktion, hvor der er kælet for såvel kostumer og dekorationer.
Vi befinder os sidst i 40erne, hvor den feterede digter (underfundigt spillet af Luis Gnecco) pludselig får politiet i hælene i form af den prægtige Gael Garcia Bernal. Neruda var nemlig kommunist, og det var man ikke ustraffet dengang. Politimanden lefler for magthaverne – trods sin brogede baggrund som uægte barn af en prostitueret og en politichef. Men samtidig med at han haler ind på sit bytte, fortaber han sig i Nerudas poesi, og vi ser en stadig mere splittet mand forsøge at runde sagen af.
Luis Gnecco og Gael Garcia Bernal dækker fint deres opgaver, og Pablo Larrains portræt af Neruda, er bestemt ikke ukritisk. Mercedes Morán er sprød og fin som Neruda hustru, og i en enkel scene som jævn autografjæger får også Amparo Noguera lejlighed til at vise sit værd.
Enkelte bilscener virker en smule gammeldags rent teknisk, men ellers er NERUDA en førsteklasses filmbiografi, selvom det kun er i en begrænset periode filmens handling udspiller sig. Men Pablo Larrains skift mellem de to hovedkarakterer illustrerer glimerende landets historiske splittelse.
