★★★★★☆
Viktor Melnikov runder på fornem vis sin Dostojevskij-trilogi af med EN DRENGS HISTORIE. Kapellet på Assistens Kirkegård har været en velfungerede ramme om dem alle, for døden virker altid nærværende i Dostojevskijs forfatterskab. Og i såvel Sergei Boguslavskys scenografi som Line Kroghs iscenesættelse udnyttes de beskedne fysiske rammer (en gulvmåtte, en stol og en dør ud til det fri) fikst undervejs.
I centrum står naturligvis ordene, og med EN DRENGS HISTORIE får vi ikke bare een men hele tre tragiske historier med fokus på børn. Forestillingen står stærkest, når den er fortællende, mens de perspektiverende og filosoferende passager enkelte steder fremstår for belærende.
Men heldigvis er vi i godt selskab hele vejen, for Viktor Melnikov spiller med en glød, der overvinder alle forhindringer. Accenten låner tilmed en autenticitet til teksten, og man fryder sig over at høre de russiske navne og steder udtalt, som kun en russer kan.
Adam Ørvad formår på sin accordeon tilmed at etablere en stemning på et splitsekund, og sammen tager de os med ind i barnets verden og bringer mindelser om både Charles Dickens og H.C. Andersens hårdt prøvede småfolk med sig.
Det må være velgørende for sjælen at have Dostojevskijs grumme fortællinger med i kufferten på vej ind i den nuttede juletid, hvor man ofte glemmer de svageste i iveren efter at købe stadig større julegaver til de priviligerede.
