KINGSMEN:

THE GOLDEN CIRCLE

★★★☆☆☆

Kingsman-serie om den spæde helt Eggsy kan med en vis ret kaldes B-filmens svar på James Bond. Instruktøren Matthew Vaughn fik sig en form for hit med etteren, så hvad er mere naturligt end igen at lade denne ekspert udi hjernedød action står i spidsen for lortet.

Men med en spilletid på næsten to en halv time føles filmen alt for lang, selvom man faktisk sjældent keder sig.

Et forbavsende antal engelsksprogede stjerner medvirker og har givet fået det godt betalt.

Den kække Taron Egerton er ret nuttet som Eggsy – især når han taler svensk med de kommende svigerforældre – det svenske kongepar (spillet af Björn Granath og Lena Endre).

Colin Firth, Mark Strong, Michael Gambon og Emily Watson låner alle britisk klasse til produktionen, men der er amerikanerne Julianne Moore, Channing Tatum og Halle Berry, der har de bedste roller.

Elton John gæsteoptræder som skuespiller, en indsats han med garanti ikke vinder endnu en Oscar for, men en vis campet charme og selvironi må man tilskrive ham.

En gakket humor gennemstrømmer i det hele taget filmen, der bestemt ikke kan kaldes ligeså stilfuld som seriens første film, men til gengæld virker den mere vild og uforudsigelig.