★★☆☆☆☆
Dylan O’Brien har i ungdomsserier som "Teen Wolf" og "Maze Runner" allerede bevist, at han hører blandt de mindst ferske i mylderet af potentielle teenageidoler. I AMERICAN ASSASSIN får han faktisk en rolle, der understreger, at knægten har et vis talent, og hans skildring af udviklingen fra nyforelsket yngling til bitter hævner forekommer sådan set overbevisende, hvis bare han ikke var blevet forsynet med et falsk skæg!
Desværre svigtes han af instruktøren Michael Cuesta (L.I.E.), der stadig kun har een god film på samvittigheden efter en del forsøg. En melodramatisk indledning, hvor hans meget nyforlovede kæreste plaffes ned på et standhotel, virker ikke ganske troværdig, og manuskriptet gør kun ondt værre.
Michael Keaton fremstår ikke fuldt fortrolig med rollen som kampsportekspert, og mangler ligefrem en form for mental overbygning for at kunne illudere.
AMERICAN ASSASSIN kan end ikke bryste sig af tekniske kvaliteter, men må håber i det mindste af hovedrolleindsatsen lader sig registrere hos de stakler, der får forvildet sig i biografen til denne forstemmende film.