★★★★★☆
Ensomhed kan lyde som et kedsommeligt tema for en spillefilm, men når det skildres så nænsomt og filmisk som her, bliver det en opløftende og berigende oplevelse.
Manuskriptforfatteren og instruktøren Francis Lees mesterlige spillefilmsdebut tager os i bogstaveligste forstand med ud på landet, hvor han selv er vokset op. Her møder vi den unge fårehyrde Johnny, der bor fjernt fra verdens vrimmel med sin bedstemor og sygdomssvækkede fader.
Der skal knokles og der levner kun tid til et par pints og et hurtigt knald, når han en sjælden gang kommer ind til byen.
En enkelt uge får har en hjælper, den rumænske emigrant Gheorghe, og sammen får de afløb for den ætsende ensomhed, der præger den trøstesløse hverdag.
Josh O’Connor finder på bevægende vis udtryk for Johnny kejtede opførsel, der bunder i afgrundsdyb længsel. Alec Secareanu supplerer ham på følsom og værdig vis, så man godt forstår, hvorfor disse to ender i hinandens arme.
To af Storbritaniens stærkeste karakterskuespillere Gemma Jones og Ian Hart lever tilmed op til deres bedste som henholdsvis bedstemor og far, så miljøet forekommer 100 procent autentisk.
GOD’S OWN COUNTRY kan ses som en britisk "Brokeback Mountain", men er mere enkel i sin struktur og mere dokumentarisk i sin stil. Den rummer betagende naturscenerier, der fungerer som en art medspillere i filmen, men det er i skildringen af det fundamentale behov for menneskelig nærhed, at GOD’S OWN COUNTRY hæver sig op blandt filmårets ypperste værker.
