IT COMES AT NIGHT

★★☆☆☆☆

Det virker forstemmende, at en pointeløs gyser som IT COMES AT NIGHT får plads i de dansk biografer, når LOVING, en langt bedre Joel Edgerton-film og med Oscar-nominerede Ruth Negga, aldrig opnåede officiel dansk premiere.

IT COMES AT NIGHT giver simpelthen ingen mening på den dumme måde, og så er den dræbende kedsommelig det meste af vejen. Karaktererne fremstår uinteressante, og der sker forbløffende lidt. Selv fans af genren må være indstillet på at væbne sig med tålmodighed.

IT COMES AT NIGHT minder om en ikke alt for vellykket midtvejsfilm fra en filmskole. En vis genrefornemmelse er bare slet ikke nok til at gøre IT COMES AT NIGHT til en god film. Faktisk havde den slet ikke behøvet at kigge forbi de danske biografer.