★★★☆☆☆
Ligesom sidste uges danske premierefilm lider FREE FIRE også under de begrænsninger, der ligger i at lade en hel film udspille sig samme sted. I dette tilfælde en stor tom fabriksbygning i 70’ernes Boston, hvor en tilsyneladende uproblematisk våbenhandel går helt i fisk.
Martin Scorsese er ikke overraskende akrediteret som "Executive Producer", og filmens bøvede typer bringer da også mindelser om Scorseses tidlige film – i særdeleshed 70’er-filmen "Mean Street".
Instruktøren Ben Wheatley har forfattet filmens manuskript sammen med Amy Jump, og de muntre replikker fyger som om ørerne med samme hyppighed som patronerne. Men vi når desværre at blive udmattet af den evindelige kugleregn længe inden mål trods et ganske veloplagt skuespillerhold.
Stjernenavne som Brie Larson, Cillian Murphy, Sam Riley og ikke mindst Armie Hammer leverer varen, men alligevel tager den mere ukendte Sharito Copley flest stik hjem som sydafrikansk gangstertosse i nyt tøj.
FREE FIRE er et langt stykke af vejen en nogenlunde veloplagt bad boys-bagatel, inden den ender som mekanisk blodbad af den mest trættende slags.