★★★★☆☆
Det er ikke indpakningen, man skal komme efter, selvom titlen BALLET DE LUXE indikerer Det Kongelige Ballet i luksusudgave. Forestillingens primære luksus er danserne, og det er nok også en god ide.
Der lægges humørfyldt ud med Pas de deux’er fra "Blomsterfesten i Genzano" og "Wilhelm Tell", inden at Bournonville-afdelingen i Anne Marie Vessel Schlüters veloplagte iscenesættelse rundes af med ballabile fra "Napoli", som Amy Watson og Jonathan Chmelensky gav både charme og sødme.
Efter pausen fik vi hele tre Pas de deux’er i rap. Efter en ganske flot "Coppelia", skuffede et uddrag af "Svanesøen", der ellers plejer at være et højdepunkt. Men heldigvis fulgte en anden Tjaikovskij-Pas de deux lige efter og løftede helhedsindtrykket.
Lyset gik herefter ned, og efter at være blevet spist af med et kulørt oplyst bagtæppe i både første og anden del, blev ballethistoriens mest berømte balkon kørt ind på scenen, så vi – igen igen – kunne nyde de unge elskende "Romeo og Julie" i frydefuld dans. For hver gang man ser denne scene, bliver man mere og mere overbevist om, at Ida Praetorius må være den definitive Julie. Og Andreas Kaas er på rekordtid vokset så meget som danser, at han er blevet hende en ligeværdig partner. Dertil kommer, at de begge også rent skuespilmæssigt nu er vokset sammen, så vores hjerter brænder og bløder, når vi ser dem.
I finalen "Tema og variationer" hejses de store lysekroner ned, så de gyldne kostumer for alvor stråler. En flot afslutning, selvom man ikke kan påstå, at J’aime Crandall klæder den nyligt udnævnte solodanser Jón Axel Fransson. Teknisk set hører hun blandt Det Kongelige Ballets dygtigste dansere, men hendes udtryk er så specielt, at hun kan være svær at finde en partner til. Jón Axel Fransson virker samtidig en smule låst i dette paradenummer, og hans store originalitet kommer bedre til udtryk i mere spillebetonede opgaver.
Men alt i alt en sejr for balletdanserne, der denne aften fik diskret men effektiv opbakning af Det Kongelige Kapel med Alice Farnham som dirigent. Noget udstyrsstykke kan man dog ikke kalde BALLET DE LUXE.
