★★★☆☆☆
Titlen lyder jo tillokkende, og som pædagogisk projekt har forestillingen helt klart en værdi, fordi den viser skolebørn i alle aldre, at man altså også kan bruge tiden på andet end computerspil og mobiltelefoner.
Der hersker en lettere form for kaos på Det Kongelige Teaters Gamle Scene umiddlebart før forestillingen går i gang, men pludselig står de unge dansere klar og roen forplanter sig relativt hurtigt til publikum.
Desværre er ikke alle ynglinge på stolerækkerne tilstrækkeligt godt opdraget til at kunne holde mund og lukke mobiler, og man forbløffes over, hvor sløvt lærerne opfører sig i den forbindelse. Men i det omgang at koncentrationen tillader det, lader man sig opsluge af det enthusiastiske Kompagni B. Kompagniet er eftersigende verdens første professionelle balletkompagni for, med og af teenagers. Sidstnævnte hentet fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
Vi får en passende blanding af moderne dans og udpluk fra et mere klassisk repertoire ("Askepot" synes at være en favorit), og forestillingens tekniske del indgår bevidst i en form for meta-lag, hvor der pludselig refereres til lyd, lys, kostumer etc. Bagvægen på Gamle Scene er omdannet til en storskærm med diverse videoprojektioner, og da sangerinden Adele toner frem på skærmen som en del af finalen, kan det unge publikum slet ikke holde mund længere.
Forestillingen skal heller ikke vare længere end en lille time, men virker ganske forfriskende, selvom den rent kunstnerisk nok er i underkanten af, hvad man bør kunne forvente på Det Kongelige Teater.
