★★★☆☆☆
Jim Jarmusch overrasker med en grundig men også flagrende musikdokumentar om gruppen The Stooges. som Jarmusch ikke tøver med at kalde verdens bedste rockband nogensinde.
Det dokumentariske materiale støtter ikke nødvendigvis denne påstand, og vi hører gentagne gange om uprofessionel optræden og om at være så påvirket af diverse rusmidler, at man er ude af stand til at optræde.
The Stooges foregreb på mange måder hele punkbevægelsen og man kan måske i højere grad tale om, at bandet har haft et ry og en indflydelse, der oversteg den succes, de rent faktisk oplevede i deres samtid. Man får i al fald ikke indtryk af, at det rent økonomisk har været den store gevinst for de medvirkende, og Jarmuschs film afspejler også primært en kaotisk tid, hvor folk ryger ud og ind af gruppen med pludselige pauser på grund af stofmisbrug eller afvending.
Filmen vil givet interesse fans af gruppen og datidens musik, men Iggy Pop alias Jim Osterberg er under alle omstændigheder et fascinerende bekendtskab med sit hærgede ansigt og sin benede krop.