★★★★☆☆
Selvom man på skuespilhusets store scene spiller Wikke og Rasmussens "Der var engang en dreng, der hed Arne", så tøver man ikke med at anbefale den kun 40 minutter lange PEDDERSEN & FINDUS til de allermindste.
For der er en ro og eftertænksomhed i det lille scenerum, hvor de små også selv får lov til at digte med. Men først skal vi stille skoene og liste rundt om den fikse æggeformede scenografi, der viser sig at rumme Peddersens hjem. Vi kan i første omgang kun titte ind til Peddersen gennem diverse sprækker, flækker og huller, men bliver snart inviteret indenfor. Børn og adrætte voksne placeres midt på gulvtæppet, mens ældre får muligheden for at sidde i Peddersens få møbler eller på en træstub.
Katten Findus viser sig at være en fantasifigur, men det har hovedparten af småfolkene ingen problemer med at forstå og tager ham tjenestevilligt i favnen og lægger ham i seng. Bekymrede miner forplanter sig i stuen, da FIndus pludselig er blevet væk, men heldigvis ender alt jo godt med både fødselsdagsvals og pandekager.
PEDDERSEN & FINDUS er på manuskriptplan ikke noget at råbe hurra for, og filmene elskes da også mere for deres lune stemning end for nogen form for åndrigheder. Det synes også afspejlet i Nis P. Munks overvejende hyggelige iscenesættelse.
Johannes Lilleøre har godt styr på løjerne – og ungerne! – som den finurlige Peddersen, og resultatet er en ganske kær lille oplevelse – ikke bare for de små men sammen med dem.
