★★★★☆☆
Jim Jarmusch får sig et næsten lyrisk comeback med den stilfærdige beretning om buschaufføren PATERSON, der bruger sit livs pauser til at digte. Kærlighedsdigte, som emmer af hverdagens poesi, der også lader sig transformere ud i Jarmuschs nænsomme billedsprog.
Tempoet er da også så sindigt, at man bør være indstillet på at geare alvorligt ned fra det daglige ræs, hvis man skal have fuld udbytte af mødet med PATERSON.
Adam Driver spiller ham som et næsten egoløst introvert væsen, der synes at stamme fra en anden måske finere planet. Hans samleverske bager cupcakes, mens hun drømmer om at blive countrystjerne, og deres dominerende bulldog (storartet fremstille af Palme Dog-vinderen Nellie) trækker rundt med PATERSON, indtil den en dag går får vidt.
Jarmuschs diskrete underfundighed er velgørende for sindet, men kræver man fremdrift og energi af sine biograffilm bør man nok vælge en anden end PATERSON. På den anden side skal der her fra lyde en varm opfordring til at beskæftige sig med dette særlige menneske, der i andres målstok muligvis lever et uanseeligt liv, men hvis notesbøger vidner om en sjælden åndelig rigdom.
I PATERSON lærer man ikke blot at skue hunden på hårene, men også at se lidt nøjere på de folk, man lever i blandt.
