★★★☆☆☆
Skæve svenske komedier har gode vilkår – ikke mindst i Danmark. Den første film om denne olding blev en pæn publikumsucces herhjemme og opnåede sågar en Oscar-nominering i Hollywood – for sminkning.
Det måtte jo afstedkomme en to’er, som har et om muligt mere fjoget plot, men instruktionen virker heldigvis stadig ganske veloplagt. Den godmodige gamle mand i centrum spilles atter af Robert Gustafsson, men overskygges denne gang af nogle festlige birollekarakterer, der alle udføres til perfektion:
Svetlana Rodina Ljungkvist er således ret overdådig som halvrussisk hævnerske med sublim accent, og David Wiberg fremstår ligefrem skrækindjagende som den absolut blødeste af alle bløde mænd i Sverige. Jens Hultén morer desuden som tavs hjælper med enkle behov: Han vil bare bade.
En herlig satire over "Den kolde krig" krystaliseres i jagten på opskriften bag den såkaldte "Folkesoda", østblokkens farlige modsvar til Cola’en. Et forsøg på at finde et musikalsk alternativ til rockgruppen "Kiss" har dog sin egen charme og kan da også nydes i sin helhed under de afsluttende rulletekster.
Men om vor gamle ven gør klogt i at blive 102 år i filmsammenhæng er dog spørgsmålet?…
